Rummet Exillion



Skjult bag tårnhøje træer på Søllerødvej i Holte ligger denne unikke perle.
Hvis man har forkærlighed til italiensk renæssance og fransk barok, så er
denne private have, som er døbt Exillion en oplevelse værd.
Man bliver tryllebundet med det samme, man træder ind gennem gitterlågen.
Lige meget hvad vej man drejer hovedet, bliver man overvældet af skønhed.
Arkitektoniske bygninger står i harmoni med havekunst og marmorkunst.
I den orientalsk inspireret afdeling er der blevet bygget en islamisk iwan.
Fantasien har fået frit spil, drømme er blevet til virkelighed.
Pièce de résistance er det majestætiske franske château som man kan se hvor end man befinder sig i haven, det er meget beundringsværdigt.

IMG_3848_hugejpg

Ejeren og skaberen af dette ekstraordinære kunstværk hedder Peter Wibroe. Hvis navnet lyder bekendt, så er det fordi han er manden, der opfandt det
fængende reklame slogan "Glædelig jul, og godt Tub'år".
Nu er han forfatter og gartner og nyder livet i sit frirum Exillion.

IMG_3862-1_hugejpg

Et citat af indledningen fra Peter Wibroes bog Havekunst og Tanketidsler."Haver har lige siden Aristoteles været det ideelle sted for filosofi og fordybelse. Her vokser sandheden og de ægte værdier. Og herfra kan man se, hvor vanvittig verden har udviklet sig, og hvor fremmedgjort og rodløst det moderne menneskes eksistens er blevet. Derfor valgte jeg at gå et spadestik dybere, end havebøger normalt gør, og sprede lidt verbalt ukrudt, som kontrast til de smukke billeder".

IMG_3879_hugejpg

Haven kan besøges efter en forudgående aftale.

  I selskab med Peter Wibroe og hans datter Louisa Wibroe kan man komme på en hyggelig havevandring. Besøget varer normalt ca halvanden time.
Entré 150,- kr pr. person (min 20 pers). Prisen er incl. et lille traktement, som
afsluttes ved basilikaen og det smukke spejlbassin med springvand.    
   

      Kontakt Louisa Wibroe på Mobil: 40434635 Mail: l.wibroe@mail.dk

Tak til Peter og Louisa for hyggelige samtaler.

© Candie C.C Chardonnay